Da trekløveren mødtes for første gang- Anna og Percy

Anna smilede til Percy som satte sig ned ved siden af hende og Lamia. Hun trippede lidt med sine fødder da hun syntes det var en vane og hun havde tænkte aldrig over når hun gjorde det. Hun gjorde det altid ubevidst og det var en af de ting hun syntes var underlige ved hende selv.

Lamia gengældte varmt Annas smil, og smilte så til Percy. "Du må jo huske at lave dine lektier Percy" Hun daskede ham venligt på armen. Hun læste Annas tanker og havde det på præcis samme måde.

Gæst

Percy kiggede på Lamia og smilede lidt. "Jae, det.. det skal jeg vel nok.." mumlede han og roede op i sit hår. Han gad ikke, færdig. Han kiggede skiftevis på dem. Han fandt det lidt akavet, at sidde imellem dem begge. Han kendte kun den ene, men hende den anden virkede da også flink nok.

Lamia kunne mærke på Percy at han ikke gad at lave lektier. Hun kendte det kun alt for godt. " Det var for sjov! Jeg var skam selv en ballademagere, da jeg gik i skole. Det var virkelig sjældent jeg lavede mine lektier. Jeg var da fuldstændig ligeglad med hvad læreren og mine forældre sagde. De skulle for fanden da ikke have en skid at bestemme i mit liv. Det var jo ligesom mit liv. Men det forstår voksne ikke så tit. Desværre. Derfor er det virkelig godt at have nogle gode venner." Hun smilte opmuntrende til Percy.

Anna grinte. "Jeg var heller ikke særlig 'ordenlig' i skolen. Mine forældre troede jeg var en der opførte sig ordenligt og ikke gik ud i frikvaterene medmindre jeg havde lavet min lektier færdige så jeg ikke behøvede lave dem der hjemme. Der var der nogle pligter at tage sig af." Sagde hun mens minderne kom frem fra hendes fortid.

Lamia smilte til hende. " Men dine forældre må da have opdaget det.. Da du fik dine karakterer f. eks.. Gjorde de ikke?" Hhun løftede øjenbrynet og kiggede undrende og spørgende på Anna. Det gjorde hendes i hvert fald. Det kunne da ikke passe at Annas familie slet ikke lagde mærke til at hun fik dårlige karakterer.. Med mindre hun selvfølgelig havde fået gode karakterer men bare havde opført sig dårligt ovre i skolen..

Anna grinede. "Nej jeg fik altid 12. Min samlede karakter i gennemsnit var også 12. Og hvis jeg kun fik 10 truede jeg min lære eller ændrede den. Men ellers hypnotiserede jeg hende så hun selv rettede den eller gav mig lov til at skrive den om. Men det skete heller ikke særlig tit alligevel." Sagde hun og smilede for sig selv. Nu hvor hun tænkte over det var det en meget sjov tid i skolen hun havde.

Gæst

Percy kiggede på Lamia med et lille smil og en lille grimasse. "Jeg har det da fint i skolen.. jeg.. jeg gider bare ikke alle de der lektier og ånssvage lærere.." mumlede han og rakte i et øjeblik tunge. Han lagde armene over kors og lænede sig godt tilbage på bænken. Han kiggede skiftevis på pigerne, da de begyndte at tale sammen. Han kneb øjnene sammen og kiggede på Anna. "Hypnotiserede dem?"

Lamia lo stille. " Tro mig Percy.. Det kender jeg kun alt for godt." Hun smilede meget medfølende til Percy. " Jeg har altid syntes at det er mit liv, og derfor skal jeg selv styre det. Ikke en eller anden åndsvag lorte lærer.. Undskyld mit sprog." Hun så en smule flov ud da hun sagde det med hendes sprog. Det var jo ikke alle der snakkede grimt eller/og bandede. Men hun havde for det meste levet i skumle slumkvarterer så det var hvad hun var vant til. Hun kunne ikke gøre så meget ved det.

» En dag i skoven ~Percy
» At hoppe i en vandpyt.. godt humør for første gang i lang tid.. ~Dem der vill C:
» Er du min bror? ~Percy