Nye tider, nye venner ^^ ~David

Gæst

Sted: Ved Pensionatet
Tid: Sent aften, næsten nat
Vejr: Lunt, ingen skyer så man kan se Månen der er på vej op og stjernerne
Omgivelse: Øhm.. Hvad der nu er? xD
Påklædning: En enkel sort kjole med lidt dyb udskæring og ingen sko.

Artemis gik roligt hen af fortovet. Hendes blik var vendt mod jorden og på afstand lignede hun sikkert et spøgelse med hendes blege hud og hendes sorte kjole. Hun sukkede tavst inden hun så op i himlen. Hun stod uden for byen pensionat, et godt stykke væk fra hvor hun selv boede med sin familie. Hun rynkede let panden og tænkte igen over hvorfor hun var gået. De drillede hende hele tiden, hvis det bare havde været normalt venskabligt drillirier kunne hun klare det, men det var det ikke... De drillede hende med Lupus, gav hende virkelig pinlige råd om ting hun slet ikke var klar til, men endnu værre.. Hun havde stadig ikke helt styr på det med at lukke sine tanker og hun kom tit til at åbne dem for andre.. Det var sket med Lupus.. Og hun havde tænkt på alle de ting hendes familie havde sagt.. Han var blevet skræmt.. Blevet bange for hende.. Hun hadede det.. Hun sukkede trist og så stadig op i himlen og var helt væk i hendes tanker..

Gæst

David, stod udenfor og nød sin smøg. Han tog en pause fra senen og ville så lige nyde sin til med en smøg. Han stod lidt fra den dør, indtil baglokalet med senen. stedet han befandt sig, var ved pensionatet. Han havde ikke mørke briller over sine øjne som han plejede at have. Alle kunne nu se hans øjne, har var en smule flov over dem. De havde to forskellige farver, og på en eller anden måde var den ene pupil altid større end den anden var. Han regnede heller ikke med at nogen ville se det, selvom det ville være tydeligt hvis nogen kom hen til ham. Men hvem skulle han snakke med? Han stod stille og røg mens han rettede sin opmærksomhed mod en pige han først lige havde set. Han betragtede hende tavs.

Gæst

Artemis stivnede let da hun mærkede at hun blev iagttaget. Hun lod kort sine sanser strække sig ud og så så pludselig på fyren. Hun stod helt stille og så bare på ham og så på smøgen i hans hånd. "Mennesker.." Sukkede hun stille. Hun kunne se ham klarere end hvis det havde været midt på dagen. Natten var hendes stærke side, især når Månen var oppe. Lige idet hun tænkte det gled skyerne væk fra Månen og kastede dens blege lys ned over dem. Hun så op igen og betragtede hendes smukke Måne. "Du er her i det mindste stadig.." Sagde hun trist. Lupus var gået fra hende, da det på en måde var hendes skyld at han var blevet Varulv.. Så han måtte ikke være sammen med hende for hans mor.. Og det gjorde så ondt så ondt.. Hun sank stille og fik tåre i øjnene. Hun lagde armene om sig selv, i et tamt forsøg på at erstatte hans arme. Hun mærkede noget varmt glide ned ad hendes hals. Hun græd igen, som om det ikke var nok at hun var ved at miste sig selv.. Nu skulle hun osse græde igen....

Gæst

David Betragtede fortsat pigen. Han så at hendes blik kort gengældte hans og så drog ud af med månen der tittede frem. Han lod sit blik følge efter hendes, op mod månen. Den lyste så klart på himlen. David så ned på sin smøg, lod sin hånd guide den op til hans læber, og tog et sug af den. Han havde røget i et par år efterhånden og han havde igen idé om hvordan han ville være uden den. Den var altid i hans hånd, mellem to finger. det var næsten kun på senen han ikke havde den tændt. Men der lå de alligevel i pakken, i hans baglomme. David lod sit blik dale ned på pigen igen. Han betragtede hende kort, hvorefter han så ned i jorden, hvor han stod. Han så sig omkring og smed smøgen på jorden. Så lod hans sin sko slukke gløderne i den, ved at træde lidt på den, med spidsen af foden. Han så sig lidt omkring og stoppede sine hånder dybt ned i bukselommerne. David havde nu igen kurs mod baglokalet, med senen, hvor han før var kommet ud.

Gæst

Artemis vædede let sine læber og så på fyren da han slukkede sin smøg. Hendes øjne var blevet mørke, mørkerøde for St være mere præcis. Hun stod pludselig bag hun. Hun var tørstig, hun kunne ikke helt styre sig. "Det er dumt St begive sig ud i Mørket.." Sagde hun med sin blide stemme. Hun tog fat i hans hår med den ene hånd og blottede hans hals og holdte ham for munden med den anden. Hendes hjørnetænder havde skudt sig frem og hun satte let sine læber mod hans hals. "Meget farligt faktisk.." Hviskede hun let inden hun bed ham hårdt og tørstigt i halsen. Hun var normal Ikke en der drak uden at spørge først, men ingen var perfekt..
Hun drak grådigt af ham til St starte med og sørgede for at han ikke kunne sige en lyd.

» Venner mm.
» Søster og Venner (:
» Venner? -Meisa